We're hiring!

Berú søger stilsikker frontend’er!

Vi har åndsvagt travlt. Ikke mindst fordi det vælter ind med kunder, der vil over på den CMS-platform, vi har udviklet, designet og bygget til (primært) det offentlige Danmark. Derfor leder vi efter en kollega, der kan omsætte statisk design til levende HTML, CSS og javascript uden at ryste på hånden.

Styrk et bureau i markant vækst

Når vi slipper dig løs efter et grundigt oplæringsforløb, vil du være ekspert i vores CMS, GoBasic. GoBasic er et framework, hvor HTML'en oftest er fast, og du derfor skal udfordre rammerne igennem kreativt design og herefter modulere HTML'en ved hjælp af CSS og Javascript. Du vil også blive inddraget i videreudviklingen af GoBasics backend-platform. Hér er opgaven at skabe et intuitivt og brugervenligt interface, der får konkurrenternes CMS til at ligne en side på tekst-tv i 1998.

 

Elskelig designer med solid teknisk forståelse

Enten ser du dig selv som en designer, der kan frontend-kode – eller som en frontend’er, der kan designe. Så længe du kan begge dele, er vi lykkelige. Vi er nemlig overbeviste om, at mixet mellem de to kompetencer sikrer vores kunder de stærkeste webløsninger. For at passe godt ind på et bureau, hvor vi sætter en ære i at give den gas uanset om det er tirsdag morgen kl. 9 eller fredag aften kl. 23, skal du også helst være sådan én, man har lyst til at drikke en øl eller kop kaffe med. Vi er ikke sååååå store (endnu), så det er supervigtigt for os, at du kan se dig selv som en del af familien, at du er god til at læse mennesker, overdrevet grundig i alt hvad du foretager dig – og ekspert i at få sat punktum. Din uddannelse er ikke nær så vigtig, som din evne til at ville/kunne lære nye ting og fungere i en verden, hvor den eneste konstant er forandring. Vi tænker, at du enten er 1) nyuddannet eller 2) ansat på et bureau, der har gjort dig sulten efter mere ansvar.

undefined

Ansøg senest den 11. marts

Vi ansætter hellere i dag end i morgen. Seriøst. For en god ordens skyld er ansøgningsfristen dog den 11. marts (ja, det er en søndag). Vi håber, du kan starte 1. april (nej, det er ikke en joke), men hvis du er "the one" og har et opsigelsesvarsel, skal vi nok finde ud af det. Spørgsmål? Fang Christian Rasmussen på tlf. 2213 5721, og send din ansøgning til ham på 

 

Hvem fanden er Berú?

Berú (udtales: beru) er et ungt digitalt bureau, hvis løsninger typisk leveres som websites og film. Vi udvikler alt fra mindre kampagnesites til store corporate websites; og vi står for det hele selv. Fra idéudvikling, IA, design og produktion til udvikling af løsningernes back- og frontend. Læs mere her om os og se cases her på siden.

Hent stillingsopslag som pdf her.

Ønsker du at vide mere?

Kontakt Christian Rasmussen for at høre mere om stillingen på
tlf. 2213 5721 eller mail