Bolig- og Planstyrelsen kom til Berú med en liste på over 20 subsites, de er ansvarlige for, og som de gerne ville launche i GoBasic. For at holde Berús involvering på et minimum - og udgifterne nede - foreslog de, at vi lavede en målrettet “Do It Yourself”-guide til dem, med alle de steps man skal igennem for at kunne launche et website: Opstart, risikoanalyse, konfiguration, brugeroller, e-læring, UX, valg af IA og design, webtilgængelighed m.m.
De ville altså selv tage over på projektledelsen og vælge det visuelle udtryk til de forskellige subsites inden for rammerne af det nye BPST familiedesign, som Berú har lavet til dem. Vi var vilde med idéen! Og sidder selvfølgelig klar i supporten, når der skal launches og peges domæner.