Tilgængelighedsanalyse: Se om jeres myndighed er duks eller doven

24-09-2021

Der er nu gået et år siden den store tilgængelighedsdeadline i 2020, og vi har lavet vores årlige gennemgang af statslige og kommunale hjemmesider. Lad det være sagt med det samme: Der er stadig brug for en solid indsats, før målet om tilgængelige offentlige hjemmesider er nået.

Tallene er tydelige. Vores gennemgang af de 98 kommunesites viser, at kun 12 af dem efterlever kravene til en fuldt tilgængelig forside. Det er blot én mere end sidste år. Når vi kigger på, om selve designet er tilgængeligt, er tallene lige så nedslående: Sidste år var 51 kommunale forsider designet tilgængeligt. I år er tallet faldet til 36.

Tal for efterlevelse af tilgængelighed på 98 danske kommuners websites

Fuldt tilgængelig forside: 12
Korrekt teknisk opbygning: 38
Tilgængeligt design: 36
Korrekt redaktørarbejde: 84

Vores analyse af 118 departement- og styrelsessites viser, at det er under 30%, der efterlever kravene til tilgængelighed.

Tal for efterlevelse af tilgængelighed på 118 statslige websites

Fuldt tilgængelig forside: 34
Korrekt teknisk opbygning: 74
Tilgængeligt design: 54
Korrekt redaktørarbejde: 90

Vi ved, det kan virke svært at komme i mål med tilgængeligheden. Den frustration hører vi ofte, når vi holder vores jævnlige og velbesøgte morgenmøder om webtilgængelighed. Derfor er I velkomne til at hive fat i os, hvis vi skal hjælpe jer i mål: 

Felter med (*) skal udfyldes

I Berú er vi meget optagede af at skubbe offentlig digital kommunikation i en retning, hvor den er tilgængelig for alle borgere, uanset om man er svagtseende, har et fysisk handicap eller bare er, som webbrugere er flest: Travle og uopmærksomme. Derfor laver vi årlige analyser af egen drift. Men det er desværre kun et rids i overfladen, da vi udelukkende kigger på forsiden af offentlige myndigheders hjemmesider. Vi ville det højst sandsynligt finde flere fejl, hvis vi gennemgik de fulde sites.

Læs vores tilgængelighedsanalyser af de 98 kommunesites og 118 statslige hjemmesider her.

Sådan er analysen udarbejdet

Vi bruger primært Axe, som er en Google Chrome-udvidelse, som værktøj til at få et overblik over forsidernes tilgængelighedsfejl og WebAIM’s Color Contrast Checker til at teste farvekontrastforhold med forskellige tekststørrelser.

Tag endelig fat i os, hvis du ønsker en dybdegående analyse af jeres hjemmeside.

Vores myndighed er ikke på listen?

Hvis jeres myndigheds hjemmeside ikke er på listen, er du velkommen til at kontakte os og få en analyse af jeres forside:

Partner, adm. direktør, Berú
Rasmus Ørgaard Rudolf
50775690
rasmus@beru.dk

Hvis du gerne vil vide mere om webtilgængelighed, eller blive klædt på med viden til at tilrette dit website, kan du læse mere på beru.dk/webtilgængelighed