1

Efter deadline: Kun 26 ud af 116 statslige sites efterlever tilgængelighedskravene.

Der har netop været deadline for overholdelse webtilgængelighedskrav. Det betyder, at det er lovpligtigt for alle myndigheder at efterleve kravene om webtilgængelighed pr. 23. september 2020. Derudover skal alle myndigheder udarbejde en individuel tilgængelighedserklæring for deres websites. I erklæringen skal det fremgå, i hvilken udstrækning tilgængelighedskravene efterleves, og hvordan myndigheden vil udbedre fejlene.

I forbindelse med, at tilgængelighedsloven er trådt i kraft, har vi i Berú udarbejdet en opdateret stikprøveanalyse, som giver et øjebliksbillede af, hvordan det går med tilgængeligheden i staten. Og der er lang vej igen, hvis de 116 sites skal nå helt i mål. Kun 26 af sitene efterlever kravene.

Tallet er baseret på en analyse af forsiden for de enkelte sites. Derfor ville det højst sandsynligt være lavere, hvis hele sitet blev gennemgået.

Vi har sammenfattet analysens konklusioner herunder.

 

Konklusioner

Analysen viser, at:

  • 26 ud af 116 sites efterlever alle tilgængelighedskrav på forsiden.
  • 39 ud af 116 efterlever alle tilgængelighedskrav i kategorien tekniske fejl. Typiske tekniske fejl er fejlbehæftet HTML, manglende navigationsmuligheder o.l.
  • 57 ud af 116 efterlever alle tilgængelighedskrav i kategorien designfejl. En typisk designfejl er, at kontrastforholdet mellem teksten og den bagvedliggende baggrund ikke er stor nok. Det betyder, at svagtseende kan have svært ved at læse teksterne.
  • 112 ud af 116 efterlever tilgængelighedskravene i kategorien redaktionelle fejl. Én typisk fejl er, at der mangler tekst-beskrivelser af fx indhold i grafer og ikoner. En anden, at rækkefølgen på overskrifterstørrelserne er forkert. Disse fejl kan gøre det svært for blinde at navigere i indholdet ved hjælp af en skærmlæser.
 

Sådan er analysen udarbejdet

Analysen er gennemført fra d. 23. til 24 september. Den gennemgår hovedsites for de 17 ministerier samt hovedsites for de underliggende styrelser og selvejende institutioner under ministerierne.

I analysen har vi undersøgt forsiden af det enkelte site. Vi har anvendt det gratis tilgængelighedsværktøj Axe, som scanner sitet for tekniske fejl. Derudover har vores tilgængelighedseksperter manuelt kort gennemgået forsiden for redaktør- og designfejl.

Forbehold: Sitet kan efterfølgende være blevet tilrettet, så de identificerede fejl ikke længere forekommer. Analysen skal derfor ses som retningsanvisende og ikke som en tilbundsgående tilgængelighedserklæring af det enkelte site.

Analysen kan ikke anvendes som ekspertvurdering i forbindelse med udfyldelse af tilgængelighedserklæringen.

Den årlige tilgængelighedsanalyse skal skubbe på forbedringer

I Berú har vi som leverandør af websites til offentlige myndigheder arbejdet intensivt med webtilgængelighed de seneste år. I vores arbejdede erfarede vi tidligt, at det var nærmest umuligt at få et overblik over, hvordan det står til med at overholde tilgængelighedskravene i Danmark. Herunder hvilke typer af fejl, der er mest udbredte. Derfor valgte vi selv at producere dette overblik. Vores ambition er at gennemføre en årlig tilgængelighedsanalyse, som kan sætte fokus på forbedringen af offentlige websites. Ligeledes håber vi, at vores analyse af problemtyperne, vil kunne pinpointe de områder, hvor der særligt skal lægges en indsats. 

Hvad er webtilgængelighed?

Webtilgængelighed handler dels om de principper og teknikker, man skal følge, når man designer og udvikler websites og webapplikationer. Dels om den måde redaktørerne udarbejder indholdet i dagligdagen.

Formålet med webtilgængelighed er, at indholdet på websitet er tilgængeligt for alle – også fx blinde, svagtseende eller personer, der har et fysisk handicap, som gør, at de ikke kan anvende en mus. Her er det vigtigt, at indholdet kan aflæses korrekt af en skærmlæser. Webtilgængelighed er dog positivt for alle, da principperne gør det nemmere at navigere, og indholdet fremstår ensartet og let afkodeligt.

Hvis du gerne vil vide mere om webtilgængelighed eller blive klædt på med viden til at tilrette dit website, kan du læse mere på beru.dk/webtilgængelighed

Om Berú

Hos Berú udarbejder vi websites til offentlige og private kunder, der har samfundsmæssig betydning. Vi udvikler og supporterer levende, engagerende websites som efterlever lovkrav og gør det på webplatformen GoBasic, som vi selv har udviklet fra bunden.

Kontakt
For yderligere oplysninger om analysen eller spørgsmål, kontakt:

Managing Partner, Berú
Rasmus Ørgaard Rudolf
50775690
rasmus@beru.dk

 
2Tal og fakta

Tilgængelighedsfejl fundet efter gennemgang af 116 statslige websites

Efterlevelse af tilgængelighed på 116 statslige websites

Fuldt tilgængelig forside: 26
Korrekt teknisk opbygning: 39
Tilgængeligt design: 57 
Korrekt redaktørarbejde: 112 

  Fuld tilgængelig forside Korrekt teknisk opbygning Tilgængeligt design Korrekt redaktørarbejde Eksempler på fejl Bygget på GoBasic
Statsministeriet   V   V Kontrastfejl  
Regeringen.dk   V   V Kontrastfejl  
             
Beskæftigelsesministeriet   V   V Kontrastfejl  
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) V V V V    
Arbejdstilsynet         Kontrastfejl, manglende "title" på iframe, manglende label på form-element  
Det Nationale forskningscenter for arbejdsmiljø     V V Manglende skærmlæsertekst på logo link  
Arbejdsmiljørådet     V   Manglende detekterbar tekst på knap, billede med tekst uden alt-tekst  
Cabi         Kontrastfejl, identiske ID attributter, manglende alt-tekst mm.  
ATP     V V Manglende detekterbar tekst på links  
Arbejdsmarkedets erhvervssikring         Siden var nede, da testen blev udført  
Arbejdsmarkedets feriefond       V Kontrastfejl, tomt link, mismatch mellem HTML lang og xml:lang attribut  
LD Fonde V V V V    
             
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet V V V V   V
GEUS V V V V   V
DMI         Manglende alt-teskter, semantisk forkert HTML, scrollbar region er ikke tilgængeligt via keyboard mm.  
Energistyrelsen     V V Tom "value" attribut på input element  
Geodatastyrelsen       V Kontrastfejl, manglende linktekst til knapper V
SDFE V V V V   V
Forsyningstilsynet       V Kontrastfejl, identiske ID attributter  
Energinet       V Kontrastfejl, identiske ID attributter, manglende label på form element  
Klimarådet            
             
Erhvervsministeriet     V V Forkerte ARIA attributter  
Erhvervsstyrelsen V V V V    
Finanstilsynet       V Kontrastfejl, manglende linktekst  
Søfartsstyrelsen V V V V   V
Nævnenes Hus     V V Forkerte ARIA attributter  
Patent- og Varemærkestyrelsen V V V V   V
Sikkerhedsstyrelsen     V V Knapper mangler detekterbar tekst, identiske ID attributter, manglende alt tekst på billeder mm.  
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen       V Kontrastfejl, links manglender detekterbar tekst  
Nordsøfonden     V V Forkerte aria attributter  
Vækstfonden       V Kontrastfejl, manglende detekterbar tekst på link  
EKF   V     Kontrastfejl, svg elementer mangler tekst til skærmlæser  
Dan Pilot         Kontrastfejl, identiske ID attributter, manglende alt tekst på billeder mm.  
Dansk Standard     V   Forkerte ARIA-rolle værdier, manglende alt-tekst på billeder, manglende labels på form-elementer mm.  
Dansk Design Center         Kontrastfejl, identiske ID-attributter, manglende alt-tekst på billeder  
Visit Denmark       V Kontrastfejl, identiske ID-attributter, manglende detekterbar tekst på links  
Finansiel Stabilitet V V V V    
             
Forsvarsministeriet      V V Manglende detekterbar tekst på links  
Beredskabsstyrelsen         Kontrastfejl, semantisk ukorrekt HTML, manglende title-attribut på frame-element  
Forsvaret     V V Identiske ID-attributter, manglende detekterbar tekst på links  
Forsvarets Auditørkorps     V   Manglende title-attribut på frame-element, manglende detekterbar tekst på links  
Forsvarets Efterretningstjeneste     V V Manglende title-attribut på frame-element, manglende detekterbar tekst på links  
Hjemmeværnet         Billede med tekst uden alt-tekst, manglende detekterbar tekst på links, kontrastfejl  
             
Justitsministeriet     V V Manglende label på form-element, manglende detekterbar tekst på link  
Kriminalforsorgen       V Kontrastfejl, manglende detekterbar tekst på links  
Anklagemyndigheden V V V V    
Rigspolitiet   V V   Forkert værdi i ARIA-attribut, manglende alt-tekst på billeder  
Civilstyrelsen V V V V   V
Datatilsynet V V V V   V
Domstolsstyrelsen   V   V Kontrastfejl  
Det Kriminalpræventive Råd V V V V   V
             
Kirkeministeriet       V Kontrastfejl, identiske ID-attributter, manglende label på form-element mm.  
             
Kulturministeriet     V V Form-element mangler label  
Slots og Kulturstyrelsen   V V   Siden indeholder et billede med tekst uden alt-tekst  
Rigsarkivet       V Kontrastfejl, manglende label på form-element, manglende detekterbar tekst på links  
             
Skatteministeriet    V   V Kontrastfejl i skip-link  
SKAT V V V V    
Skatteankestyrelsen     V V Ukorrekt ARIA-værdi  
Spillemyndigheden V V V V    
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen V V V V    
Administrations- og Servicestyrelsen       V Kontrastfejl, forkert ARIA-attribut  
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen       V Kontrastfejl, forkert ARIA-attribut  
Motorstyrelsen   V   V Kontrastfejl  
Toldstyrelsen       V Kontrastfejl, forkert ARIA-attribut  
Skattestyrelsen       V Kontrastfejl, forkert ARIA-attribut  
Vurderignsstyrelsen       V Kontrastfejl, forkert ARIA-attribut  
Gældsstyrelsen       V Kontrastfejl, forkert ARIA-attribut  
             
Sundheds- og ældreministeriet       V <html> element mangler "lang" attribut, kontrastfejl  
Statens Serum Institut     V V Knap mangler detekterbar tekst  
Sundhedsstyrelsen       V Semantisk ukorrekt HTML, kontrastfejl  
Styrelsen for patientsikkerhed     V V Knap mangler detekterbar tekst, form-element mangler label  
Lægemiddelstyrelsen       V Kontrastfejl, manglende detekterbar tekst på links, forkerte ARIA-værdier  
Sundhedsdatastyrelsen        V Kontrastfejl, semantisk ukorrekt HTML, kontrastfejl mm.  
Det Etiske Råd         <html> element mangler "lang" attribut, form elementer mangler labels, billede mangler alt-tekst mm.  
National Videnskabs Komité       V Kontrastfejl, forkert værdi på ARIA-rolle, <html> element mangler "lang" attribut  
Nationalt Genomcenter V V V V   V
             
Transport- og Boligministeriet   V   V Kontrastfejl  
Bygningsstyrelsen     V V Forkert værdi på ARIA-rolle  
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen       V Knap mangler detekterbar tekst, kontrastfejl  
Vejdirektoratet      V V Forkert værdi på ARIA-rolle, links mangler detekterbar tekst  
Banedanmark    V   V Kontrastfejl  
Havarikommisionen     V V Forkert værdi på ARIA-rolle  
             
Udenrigsministeriet     V   Forkert værdi på ARIA-rolle, billede af tekst uden beskrivende alt-tekst  
             
Uddannelses- og Forskningsministeriet     V   Knap mangler detekterbar tekst, <object> element mangler alternativ tekst, video mangler undertekstfil (hardcoded undertekst på video)  
SU V V V V    
             
Udlændinge- og integrationsministeriet V V V V    
Udlændingestyrelsen V V V V    
             
Børne- og Undervisningsministeriet     V   Video mangler undertekstfil (hardcoded undertekst på video), forkerte navne på ARIA-attributter, semantisk ukorrekt HTML mm.  
Styrelsen for undervisning og kvalitet     V V Forkerte navne på ARIA-attributter, identiske ID attributter, semantisk ukorrekt HTML mm.  
Styrelsen for IT og læring       V Kontrastfejl, identiske ID attributter, semantisk ukorrekt HTML mm.  
             
Social- og Indenrigsministeriet V V V V   V
Socialstyrelsen V V V V    
Familieretshuset       V Identiske ID attributter, kontrastfejl, manglende detekterbar tekst på knap  
Ankestyrelsen       V Kontrastfejl, identiske ID attributter, form element mangler label  
Danmarks Statistik V V V V    
De Økonomiske Råd         Kontrastfejl, manglende title attribut på frame-element, manglende alt-tekst på billeder mm.  
CPR V V V V   V
VIVE       V Kontrastfejl, links mangler detekterbar tekst, knapper mangler detekterbar tekst  
Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed V V V V   V
Børnerådet         Kontrastfejl, <html> element mangler "lang" attribut, billeder mangler alt-tekst mm.  
Frivilligrådet   V   V Kontrastfejl  
Det Centrale Handicapråd   V   V Kontrastfejl  
Rådet for Socialt Udsatte          Manglende alternativ på <svg> elementer, forkert værdi på ARIA-rolle  
             
Miljø- og Fødevareministeriet         Links mangler detekterbar tekst  
Fødevarestyrelsen     V V Identiske ID-attributter, semantisk ukorrekt HTML  
Landbrugstyrelsen     V V Form-element mangler label  
Miljøstyrelsen     V V Knap mangler detekterbar tekst, semantisk ukorrekt HTML  
Naturstyrelsen     V V Knap mangler detekterbar tekst, semantisk ukorrekt HTML  
Kystdirektoratet     V V Knap mangler detekterbar tekst, semantisk ukorrekt HTML  
Madkulturen       V Identiske ID attributter, links mangler detekterbar tekst, kontrastfejl  
             
Finansministeriet     V V Links mangler detekterbar tekst  
Digitaliseringsstyrelsen  V V V V    
Moderniseringsstyrelsen     V V Forkerte navne på ARIA-attributter  
Statens Administration     V V Forkerte navne på ARIA-attributter, knapper mangler detekterbar tekst  
Statens IT   V V   frame-element mangler title-attribut  
Center for offentlig innovation         Billeder mangler alt-tekster, links mangler detekterbar tekst, kontrastfejl mm.